Sine egne veje Jeg har altid forsøgt at gå mine egne veje, og specielt når det kommer til fiskeriet, elsker jeg tanken om ikke at gå som nummer 10 i en kø. Med en solid firehjulstrækker og en chauffør hvor gå-på modet er i top, er vejen til de knap så hårdt fiskede pladser pludselig inden for rækkevidde.
Græsset er jo som bekendt altid grønnere på den anden side, hvilket kan sætte en stopper for selv en veltrimmet firehjulstrækker. Det sker selvfølgelig også for os, og som altid så gør vi tingene ordentligt.
Efter et par naive forsøg på at grave bilen fri opgiver vi, og begiver os hen imod den nærmeste landmand. På vejen derhen møder vi den selv samme landmand. Han kommer kørende i sin store Land Rover, med en øl i hånden og en brandert der med garanti når et godt stykke over den tilladte promillegrænse. Han vil selvfølgelig gerne hjælpe os, og kort efter er hans fine Land Rover spændt for vores nedsunkne Toyota. Et minuts tid senere har han for første gang nogensinde, fået sat sin egen Land Rover urokkeligt fast. Det er dog heller ikke noget problem, for han kan da bare lige hente hans største traktor hjemme i laden.
Det når at blive mørkt inden han er tilbage og kan spænde begge 4X4 efter traktoren. Roligt men sikkert trækker han nu begge 4X4 op på sikker grund igen. Imens står jeg og overvejer, om det nu også altid kan betale sig, at skulle sætte sine egne fodspor.