Der var god plads på p-pladsen ved broen. Fik rigget til og kastede fluen i åen kl. 05.00. Det er sgu tidligt, men jeg kan godt lide, at komme til åen på denne tid, da man oplever, at naturen "vågner". Gik nedstrøms på nord siden af åen. Da jeg var næsten nede ved den store svinefarm uden, at se eller mærke noget, vendte jeg om og gik tilbage til Gjaldbæk bro. Herfra videre opstrøms ca. 10 min . gang og her begyndte fiskeriet nedstrøms. Denne strækning havde jeg ikke fisket på tidligere, men her var der heller ingen liv at se eller mærke.
Kl. 10 besluttede jeg at kører længere opstrøms, til p-pladsen nord for åen ved Ahler gdr. Ingen biler på p-pladsen så her var sikkert god plads ved åen tænkte jeg. Gik over den gamle fine fodgænger-træbro lige ved ejendommen og herfra nedstrøms. Det er noget helt andet vand end ved Gjalbæk. Der er væsentlig mere "træk" i linen og det passer godt til mit fiskeri. Oppe ved det tætte pilekrat vendte jeg om og ville ned og se hvordan det var ved det historiske "landevejssving" hvor en vis Hr. Dinesen i halvtresserne fangede rekord-laksen. Svinget er meget skarpt og der er tæt bevoksning på begge sider, så jeg kunne ikke se om der var andre fiskere. Det var der, kunne jeg høre. Det karakteristiske "sus" som kan høres når en fluefisker svinger linen, kunne jeg ikke undgå at høre. Medfiskeren gik på modsatte side af åen, så jeg valgte, at gå længere nedstrøms. Jeg var ved at være godt træt efter ca. 8 timers fiskeri uden pause, så jeg ville lige fiske de sidste ca. 300 m ned til den gamle fodgænger-træbro inden jeg kørte hjem. Det første højresving jeg kom til så rigtig fin ud. Begyndte fiskeriet øverst i svinget og midt i svinget, efter det sædvanlige nedstrøms kast lod jeg fluen hænge lidt. Her kom et par hug. Nu blev jeg vågen igen. Gik ca. 10 m baglæns og kaste et par kast mere og pludselig var der fast fisk. Jeg kunne næsten ikke tro det, men den var god nok. Rimelig hurtig kom laksen op i overfladen og jeg kunne straks se at fluen sad hvor den skulle - i "saksen". Nu kunne jeg falde lidt til ro. Laksen var ude af vandet 2 gange og det kan jeg ikke li. Det er et at de mest kritiske øjeblikke i en fight, men fluen holdt sit sikre greb i Laksen. Efter et par lange udløb på 30-40 meter hvor hjulet lød som en velsmurt symaskine, og jeg bare fulgte. Efter disse udløb blev der lidt mere ro på situationen. Jeg var helt alene, så der var ikke nogen hjælper i nærheden. Jeg så mig omkring for at finde et velegnet sted til landing. Efter endnu ca. 10 min. "tovtrækkeri" var laksen ved at være "grydeklar". Den blev bugseret ind mod bredden og mens jeg holdt stangen i den ene hånd skubbede jeg laksen op på land. Fangstkrogen var gjort klar, men det var ikke nødvendigt at bruge den. Oppe på land fik laksen et par gok og jeg satte mig ned og sundede mig lidt over den store oplevelse. Det var ikke min første Skjern å laks, men det var den første blanke forårslaks. Helt ubeskriveligt vil jeg bare sige.
Laksen havde lus, og helt som tre-tårnet sølv. Længde 90 cm. og 7,2 kg. Fluen er en "hjemmekonstrueret" på enkeltkrog str. 6.
Til sidst kan jeg kun sige at det kan anbefales, men jeg vil samtidig advare om, at en sådan oplevelse, kan være vanedannende og uhelbredelig.
Med venlig hilsen Vagn Pedersen