STOP for fiskeri i Varde Å Systemet (Zone 1 og Zone 2) grundet høj vandtemperatur.
Varde Å Sammenslutningen har meddelt til alle medlemsforeninger, at der indføres et midlertidigt fiskestop eftersom vandtemperaturen har oversteget 18° C.
Der må stadig fiskes på de øvrige zoner. Vi følger vandtemperaturen løbende, i dag den 10. august kl. 12.30 måltes vandtemperaturen på zone 4 til 14° C. Sker der ændringer i forholdene meddeles det her på siden.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – Fiskepleje.dk – skriver bl.a. følgende:
Genudsætning af laks er forbundet med lav dødelighed, hvis det bliver udført skånsomt, men vandtemperaturer over 18° C øger risikoen for, at laksen dør ved genudsætning.
Den varme luft får temperaturen til at stige i vandløbene, og det er der særlig grund til at være opmærksom på, hvis man fanger og genudsætter laks.
Under normale forhold er catch and release-fiskeri forbundet med høj overlevelse, når fangsten bliver håndteret skånsomt. Men når vandet stiger til høje temperaturer, opstår der en særlig situation, for netop temperaturer over 18° C kan medføre markant højere dødelighed hos genudsatte laks