Det er sværere at skyde en skarv end at fange en laks i åen ...... endnu!

27. december 2023 af Lars Pedersen, formand

Vi har hørt historien flere gange. En lystfisker, uerfaren udi laksefiskeri, kommer kørende langvejs fra, køber et dagkort og går til åen. Efter få kast får han hug, og ikke længe efter lander han sin første laks nogensinde. Hvor svært kan det være, høre man ham skryde hele vejen hjem.
Så, er man på rette sted på rette tidspunkt, så kan man uden den store forberedelse sagtens fange en laks i en af Danmarks lakseførende åer.

Hvis vores lystfisker fra tidligere havde kigget op i stedet for at koncentrere sig om sit fiskeri, så havde han med stor sandsynlighed set 1 eller 2 skarver flyve henover området. Man ser dem hele tiden, hele året rundt langs med vore vandløb. Højt flyvende på vej mellem deres rede- eller rastepladser og de steder, de opsøger for at fouragere. Det sker også, man ser dem på deres jagt i vandløbet, men det er et sjældnere syn, da de oftest forsvinder, når der er mennesker i nærheden.

Skarv fanget på vildtkamera i Grindsted Å.

Som alle lystfiskere ved, så søger skarven nu også sin føde i vore vandløb. Efter isvinteren 2009-10, hvor Danmarks nære kystvand var isdækket, fandt skarven ud af at søge føde i de isfrie vandløb. Især i vinterhalvåret i det indre af Jylland ser man mindre flokke af skarv på jagt efter føde i vandløbene eller sidde rastende i træer i nær tilknytning til vandløbene, hvor de jager.

Mange mener, at skarv i mindre antal langs vandløbene ikke skulle udgøre den store betydning for antallet af fisk. Men en skarv skal have ca. 500 gr. fisk om dagen, hvilket svarer til en stalling på ca. 35 cm, for at få energi nok til at leve. Så hvis vi lader en lille flok på 10 skarver få frit spil, så har flokken i løbet af en måned spist 300 stallinger. Ved seneste elbefiskning i Grindsted Å med henblik på at tælle stallinger, så viste undersøgelsen en bestand på 20 stalling større end 20 cm per km vandløb. Med lidt hovedregning, så har de 10 skarver i løbet af kort tid tømt minimum 15 km vandløb for stalling. Og da vi nu har regnet med stalling fra 20 cm og op, så skal der andre fisk end stallingen på skarvernes menu for at få deres energibehov dækket. Altså må ørreder og laks også på menuen.
Den del af Varde Å Systemet, der huser fisk af passende størrelse for skarven, har en længde på ca. 150 km, så 100-200 skarver kan i løbet af en måned spise sig gennem alle åens fisk.

Skarvregistreringer ved Grindsted Å. Ca. 1 km åstrækning.

Skarven udgør altså et problem for sårbare fiskebestande af stalling, laks og ørred. Derfor er det også muligt at søge tilladelse til at regulere bestande af skarv. Og så skulle man tro, problemet er løst.
Men, nu må man jo ikke bare skyde løs, blot fordi man har fået reguleringstilladelsen, for man skal også have lov til at regulere på den enkelte lodsejers matrikel og de, der i givet fald kan regulere, skal selvfølgelig have jagttegn. Der skal altså gøres noget skrivebordsarbejde, der skal udføres en hel del besøg og snak hos lodsejere for at få dem med på ideen og så skal der efterfølgende patruljeres dagligt for at finde skarvernes rastepladser og foretrukne fourageringsområder. Og så skal man derefter på skudhold af de sky fugle.

I Grindsted Sportsfiskerforening har vi 2 medlemmer, der utrætteligt udfører det omfattende arbejde, det er at regulere de skarver, der kommer i vores område. Vi kan jo kalde dem Hans og Ole.

Hans fortæller, en mandag formiddag i december måned kørte vi rundt for at kigge efter skarver på de steder, hvor vi i forvejen havde sørget for jagttilladelser og vidste, der med mellemrum dukkede skarv op. Vi havde ikke rigtigt heldet med os og besluttede at gå en tur langs åen. Pludseligt dukkede en skarv op af vandet lige foran Ole, men inden han fik taget sigte og løsnet skuddet, var fuglen dykket igen. Ole bevægede sig så hurtigt som muligt langs åen i den retning skarven svømmede. Næste gang den dukkede op var den langt foran Ole og den dykkede straks igen og inden længe var skarven langt væk og uden for rækkevidde.
Fuglen fik sig selvfølgelig en forskrækkelse, men vi ved af erfaring, at den snart kommer tilbage. Vi vendte tilbage til bilen og kørte hjemad. Ved en lille matrikel, hvor vi må skyde, opdagede vi nogle skarv sidde og raste i nogle store træer. Vi standsede og steg ud af bilen i god afstand for ikke at skræmme fuglene. Langsomt bevægede vi os mod stedet, men da vi var ca. 100 m fra skarverne, blev vi opdaget og væk var de.
Senere samme dag ved skumringstid var vi igen på stedet og kunne se 4 skarver sidde i træerne. Vi steg ud af bilen og gjorde os parate. Vi kom sløring i ansigtet og på hænderne, og bevæbnet med hver vores jagtgevær nærmede vi os forsigtigt skarverne i træerne. Nær fuglene bevægede vi os i skjul fra træ til træ uden at kigge op, og det lykkedes os at komme på skudhold uden at blive opdaget. Vi havde aftalt på forhånd, at Ole tog de 2 til højre, mens jeg tog de 2 til venstre, fortæller Hans videre.
Skuddene faldt og 3 skarv faldt døde til jorden, mens den 4. fløj bort i mørket.

Denne historie fra en enkelt dag i december siger lidt om, hvad der skal til for at regulere skarverne væk fra vores vandløb. De 2 jægere kan kun operere effektivt på en forholdsvis lille strækning af de føromtalte 150 km vandløb, så hvis skarverne skal holdes borte fra at æde løs af fiskebestandene, skal der langt flere personer med samme ildhu og gåpåmod til for at ændre på situationen. Der skal gøres en ihærdig indsats for at regulere skarverne. Langt større end hvis vi sammenligner med indsatsen, lystfiskeren fra starten af artiklen gjorde for at fange en laks.
Så kære lystfiskere og andre med interesse for at bevare bæredygtige fiskebestande. Kom væk fra skærmen og tastaturet og kom ud i virkeligheden, hvor jeres indsats kan gøre en forskel. Hvis ikke, må overskriften på den næste artikel lyde:

Det er nemmere at skyde en skarv end at fange en laks i åen!

Rastende skarver ved Grindsted Å.