Fiskeri er ikke tilladt fra og med den 1. november til og med den 15. april.
GSF har fiskeret på begge sider af åen fra Vejle Landevej til Morsbøl Skolevej.
Strækningen er primært laksevand.
Grindsted Å ved Grindsted by er specielt relevant for fluefiskere og spinnefiskere, der fisker efter bækørred, havørred, laks, regnbuerørred og stalling. I vandrige perioder på sæsonen kan man også møde havørreder og laks på strækningen. Specielt de dybe huller og skarpe sving umiddelbart vest for broen ved Vestre Boulevard huser ofte store fisk.
Åen har et dejligt, naturligt forløb og byder på udfordrende høl, skarpe sving, udhængende brinker og masser af vandplanter, hvilket stille store krav til kasteegenskaberne hos lystfiskeren - specielt i de grøderige perioder på året.
Strækning langs Engsøen, specielt omkring Engsøparken, er meget velegnet for fluefiskere, da græsset ofte er slået helt ned til åen, hvorfor specielt begyndere og andre som ønsker en tur uden alt for mange udfordringer, kan tage en tur her. Strækningen byder desuden på mange stryg, hvor stallinger og bækørreder ynder at opholde sig.
Stykket kan forceres med et par gummistøvler, da der er broer over overafvandingskanaler. Ved optimal affiskning anbefales dog skridtstøvler eller waders, da sumpede områder kan forekomme.
Bystykket af Grindsted Å hører under Zone 5. Husk at orientere dig om regler, og om laksekvoten er opfisket, inden du bevæger dig mod fiskevandet. Besøg websiden med regler
Lars Pedersen, tlf. 4016 7036, lp@gsff.dk